Diabetes er en tilstand, der forhindrer kroppen i at udnytte energi fra føden korrekt. Dette forekommer, når bugspytkirtlen ikke producerer insulin, eller når bugspytkirtlen producerer insulin, men insulinen modarbejdes af kroppen. Insulin er et hormon, der er påkrævet for at flytte glukose fra blodbanen og ind i kroppens celler, hvor glukosen omdannes til energi. Glukose er den form for sukker, der findes i blodbanen. Energi frembringes ved fordøjelsen af føden og forbruges af kroppens celler; blodsukker er kroppens brændstof. Der kræves insulin, et hormon, som normalt produceres af bugspytkirtlen, for at kroppens celler kan bruge blodsukkeret som kilde for vækst og energi.

De 3 mest almindelige former for diabetes er:

• Type-1 diabetes, hvor bugspytkirtlen ikke længere producerer insulin. For at overleve må personen indgive insulin via indsprøjtninger eller en insulinpumpe. Type-1 diabetes udvikles oftest hos børn og yngre mennesker og står for ca. 10% af alle diabetestilfælde på verdensplan. Den gennemsnitlige forventede levetid for en person med Type-1 diabetes er 15 år kortere end for befolkningen i almindelighed.
• Type-2 diabetes er en stofskiftesygdom, der skyldes kroppens manglende evne til at frembringe tilstrækkelig insulin eller at anvende insulinen korrekt. Type-2 er den mest almindelige form for diabetes og står for 90 til 95% af alle tilfælde. Type-2 diabetes kan styres ved hjælp af diæt og motion, indtagelse af medicin gennem munden og i mange tilfælde insulin. Resultater fra en række kliniske undersøgelser indikerer, at fedme og vægtforøgelse er forbundet med en forøget risiko for Type-2 diabetes. Type-2 diabetes udvikles almindeligvis hos voksne efter 40-års alderen. Mennesker, der er i risiko for at udvikle Type-2 diabetes, bør følge de almindelige anbefalinger vedrørende forebyggelse af lidelsen.
• Graviditetsdiabetes udvikles kun under graviditet. Ligesom Type-2 diabetes er graviditetsdiabetes en stofskiftesygdom, der skyldes kroppens manglende evne til at frembringe tilstrækkelig insulin eller at anvende insulinen korrekt. Men i modsætning til andre former for diabetes kan graviditetsdiabetes være midlertidig og forsvinder almindeligvis efter nedkomsten. Imidlertid har kvinder, der oplever graviditetsdiabetes, større risiko for at udvikle Type-2 diabetes på et senere tidspunkt og bør derfor følge de almindelige anbefalinger for at undgå lidelsen.

For at kunne leve med deres lidelse er mennesker med diabetes nødt til at tage insulin. Den indtagne mængde insulin skal passe med fødeindtagelsen og de daglige aktiviteter. Blodsukkerniveauet skal kontrolleres jævnligt. Mennesker med diabetes har ofte for meget eller for lidt glukose i blodet (højt eller lavt blodsukker). Det er vigtigt at opretholde en god styring af blodsukkerniveauet, da dårlig kontrol kan føre til komplikationer på grund af lavt blodsukker (hypoglykæmi) eller højt blodsukker (hyperglykæmi), hvilket kan føre til ketoacidose (syreforgiftning). Hvis en sådan udvikles, er hospitalsbehandling påkrævet. Over lang tid kan dårlig styring af diabetes føre til blindhed, nyresvigt og amputation. Desuden er ketoacidose en væsentlig faktor i både hjerte-kar-sygdomme og impotens.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at helbrede diabetes. Behandlingen af diabetes består i at tage insulin og opretholde en god glykæmiskstyring.